(2009-05-20_0043)
Fra mange sider sås i øjeblikket alvorlig tvivl om Udlændingeservices og Flygtningenævnets afgørelser i sager vedrørende asylansøgere fra Irak, og specielt de afgørelser der vedrører afviste asylansøgere fra Irak.
Aktuelt aktionerer omkring 60 afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, for at forhindre en hjemsendelse til Irak.
Mange støtter op om denne aktion i Kirken, herunder mange folketingspolitikere, eksperter, præster og menighedsråd.
Hvis den slags aktioner overhovedet skal tages alvorligt af befolkningen, så må befolkningens accept, tolerance og medmenneskelighed omfatte ALLE asylansøgere, der er blevet afvist af Udlændingeservice og Flygtningenævnet.
Så hvis det er dét, der skal til, så skal der hermed komme en kraftig opfordring til ALLE afviste asylansøgere i Danmark:
Tag hurtigst muligt ophold i nærmeste Kirke og afvent roligt, at landets ansvarlige politikere derefter vil ændre lovgivningen og for al fremtid vil give opholdstilladelse til ALLE, der søger asyl i Danmark.
maj 24, 2009 kl. 12:46 |
Du skriver, at blandt andet eksperter bakker op om asylanterne. Hvad er det for eksperter? Og hvad er de eksperter i?
maj 25, 2009 kl. 00:02 |
Hej Pinstripe,
Jeg tænker især på Dansk Flygtningehjælp. Det er min opfattelse, at de er eksperter på området. De var tidligere med i Flygtningenævnet, men dette blev ændret – så vidt jeg husker i 2002 – hvor Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet udgik af Flygtningenævnet. Dansk Flygtningehjælp mener, at Danmark bør følge anbefalingerne fra UNHCR – FN’s Flygtningehøjkommissariat. Se evt. nærmere på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside.
Vh Lady Justitia
maj 25, 2009 kl. 10:45 |
Jeg tænkte nu mere i retningen, hvilke personer.. ikke instanser som de nævnte. De er desuden underlagt regeringen og skal handle iht. den lovgivning, der er fastlagt på området.
UNHCR har ingen juridiske beføjelser ift. dansk lov. Og FN er desuden så kontrolleret af OIC, så det halve kunne være nok.
Kan du iøvrigt fortælle mig, hvad disse instanser skulle være eksperter i?
Mon de er eksperter i at fortælle os, hvorfor vi skal lade denne her iraker bo i Danmark? -
http://leukofobi.wordpress.com/2009/05/17/kirke-bes%c3%a6ttelse-talsmand-d%c3%b8mt-6ars-f%c3%a6ngsel-og-udvisning-for-indsmugling-af-1-4kg-brun-heroin/
Husk nu på, at irakerne i Brorsons Kirke er muhamedanere og ikke kristne eller jøder. Kristne og jøder i Irak er de mest forfulgte, nøjagtigt som de er det andre steder i verden, hvor der er overvejende flertal af muhamedanere. Selv i Danmark kan jøder have svært ved at færdes, når de møder muhamedanere. De er nødt til at skjule deres religiøse tilhørsforhold for at stealthe sig gennem København.
Den sekteriske vold mellem shia og sunni har eksisteret siden kalif Uthman. Og jeg er sådan set kold i min bare, om de to grupperinger slår hinanden ihjel. Det er ikke Danmarks opgave at splitte de to parter eller redde nogen af dem for den sags skyld. Der bor og lever mere end 24 mio. irakere i Irak, og dem kan vi altså ikke tage imod, bare fordi de ikke kan hitte ud af det. Men jeg kan da sagtens se en fantastisk chance for de muhamedanske irakere til at emigrere og kolonisere Vesten.
Situationen fra 92 må ikke gentage sig. Det vil være en undergravning af dansk asylpolitik. Det vil faktisk også være en undergravning af FN’s flygtningeregler. Det handler om, at de ikke er ægte FN-flygtninge, da de pkt. 1; ikke er personligt forfulgt, og pkt. 2; at de ikke har valgt nærmeste sikre land.
Så selvfølgelig bør og skal politiet med magt fjerne kirkebesætterne og sætte dem på næste fly mod Irak.