(2009-05-18_0037)

Søndag aften d. 17. maj 2009 var advokat Knud Foldschack gæst i TV2 Lorry’s udsendelse “Ugen igen” (se link nedenfor).

Knud Foldschack fik sagt både kloge og rigtige ting – og forkerte ting.

Det er sikkert rigtigt, at Knud Foldschack tror, at han er meget retfærdighedssøgende. Og det er rigtigt, at vi skal passe på ikke at skære alle unge aktivister over én kam.

Det rigtige er også, at Knud Foldschack selv skal passe på, ikke at skære alle unge over én kam.

Det er nemlig forkert, når Knud Foldschack siger, at de unge der deltog i gadefesten i Hyskenstræde d. 9. maj 2009 gjorde det for at feste – og ikke for at lave hærværk og ødelæggelser.

Det er muligvis rigtigt, at nogle gik til gadefesten for at feste. Men det var der ikke alle der gjorde. Nogle af de unge aktivister deltog i løjerne med det bevidste og planlagte formål at lave hærværk og ødelæggelser.

Dermed er det også noget vrøvl, at vejen frem altid er dialog, forståelse og respekt. Det er det ikke!

Disse idioter, lømler og vandaler har ingen krav på dialog, forståelse og respekt. De har ikke krav på andet end samfundets straf og evt. behandling for sindslidelse.

De skal stoppes. Og den opgave skal vores ordensmagt klare så godt og effektivt som muligt.

Link til TV2 Lorry – Ugen igen:

http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=17-05-2009&cID=1&vId=484152